IP/09/704 Bruxelles, den 6. maj 2009Europæisk SMV-uge med fokus på iværksætteri i vanskelige tiderMere iværksætteri og større kendskab til virksomhedsstøtte er hovedtemaerne for den første europæiske SMV-uge, der indledes i Bruxelles i dag. Over 1 000 arrangementer i 35 lande løber af stabelen i perioden 6.-14. maj. Det er i dag mere end nogensinde nødvendigt at anerkende og støtte europæiske iværksætteres indsats for at bevare arbejdspladser og skabe nye. Temaugen giver også iværksætterne mulighed for at sætte sig bedre ind i den information, vejledning, støtte og iderigdom, der findes på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, og som kan hjælpe dem med at udvikle deres aktiviteter. Günter Verheugen, næstformand for Europa-Kommissionen og EU-kommissær for erhvervspolitik, åbnede i dag temaugen vedrørende SMV'er (små og mellemstore virksomheder): “I denne embedsperiode har Europa-Kommissionen sammen med medlemsstaterne arbejdet hårdt for at forbedre vilkårene for små virksomheder. Hvis der er en vej ud af den økonomiske afmatning, går den gennem SMV'ernes kreativitet, fleksibilitet og evne til at finde løsninger. Vi kan allerede i dag se forbedringer. Men vi må ikke standse her. Vi har brug for flere SMV'er, da de er den egentlige drivkraft bag vækst og jobskabelse”. SMV-ugen er en af foranstaltningerne i gennemførelsen af loven om små virksomheder, også kaldet "Small Business Act" (SBA), de første virkeligt omfattende rammer for en SMV-politik for EU og EU's medlemsstater. Europa-Kommissionen har siden sin indsættelse i 2004 fremmet SMV-politikken ganske betragteligt:"Tænk småt først"-princippet er blevet fast forankret i EU. Reduktion af den administrative byrde: SMV'erne får glæde af de forenklede procedurer og besparelserne i de administrative omkostninger, som bliver et resultat af Kommissionens mål, der går ud på at reducere de administrative byrder for virksomhederne med 25 % inden udgangen af 2012, og som desuden inddrager medlemsstaterne (se IP/09/131). Reviderede statsstøtteregler gør det lettere for SMV'er at få adgang til offentlige tilskud til uddannelse, forskning og udvikling, miljøbeskyttelse og andre former for støtte. En ny statut for det europæiske private selskab vil gøre det muligt for SMV'er at oprette og drive virksomhed i henhold til samme virksomhedsretlige bestemmelser i hele Europa. EU-udvekslingsprogrammet Erasmus for Young Entrepreneurs blev søsat i begyndelsen af 2009 med det formål at give et incitament til nye iværksættere og give inspiration til dem, der har planer om at starte en ny virksomhed. Dette program gør det muligt for dem at opholde sig i et andet EU-land og arbejde sammen med en erfaren iværksætter og derigennem erhverve sig de rigtige færdigheder til at lede en SMV. Der er fremsat forslag om ny lovgivning, der skal løse problemet med offentlige myndigheders og virksomheders forsinkede betaling (se IP/09/552)Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende nedsatte momssatser for lokale tjenesteydelser, herunder arbejdskraftintensive tjenesteydelser som f.eks. frisørarbejde, catering og reparationsarbejde.I løbet af SMV-ugen afholdes der arrangementer, hvor der gives gode råd og vejledning til eksisterende og potentielle iværksættere, der har mulighed for at komme i kontakt med hinanden, få hjælp til at udvikle nye idéer og få personlig information og støtte. Der findes en oversigt over alle arrangementer i SMV-ugen på følgende webadresse: 1. europæiske SMV-uge Eksempelvis kan nævnes den interaktive udstilling i Bruxelles den 6.-9. maj om SMV'ernes erfaringer, og hvordan det føles at være iværksætter (“SME experience – How it feels to be an entrepreneur”), hvor besøgende får et levende indtryk af, hvordan det er at være iværksætter, ved at se på, lugte til, røre ved og lytte til installationer i 10 lokaler. Vinderne af den europæiske iværksættervideokonkurrence bekendtgøres ved åbningen i Bruxelles den 6. maj, hvor der sættes fokus på TV's indflydelse på iværksætterånden. I konkurrencebetingelserne bad Kommissionen om korte, men kreative, interessante og informative videoer om iværksætteri i tre kategorier: "Iværksætterånd", "Innovativ iværksætterkultur" og "Ansvarlig iværksætterkultur". SMV-ugen afsluttes den 13. og 14. maj i Prag med en konference arrangeret af det tjekkiske EU-formandskab og Europa-Kommissionen om loven om små virksomheder i EU og erhvervsvirksomhed uden grænser ("The small business act for Europe: business without barriers"). I forbindelse hermed vil vinderne af den europæiske iværksætterpris blive bekendtgjort ved en særlig ceremoni. Denne pris gives til lokale myndigheder i regionerne for deres innovative metoder til at fremme iværksætteri og oprettelse af SMV'er. Yderligere oplysninger: Loven om små virksomheder (på engelsk) Den Europæiske Virksomhedspris Enterprise Europe Network (på engelsk)