IP/09/1903 Bruxelles, den 10. december 2009 Internetdomænet ".eu" kan nu bruges på alle EU-sprog Fra og med i dag kan EU's borgere, erhvervsliv og organisationer registrere .eu-webstednavne med skrifttegn fra alle EU's 23 officielle sprog. Det betyder, at man ved registrering af navne f.eks. kan bruge græske eller kyrilliske navne som www. διαδίκτυο.eu eller www.роуминг.eu . Dette er muligt takket være de nye EU-regler, som Kommissionen vedtog i juni 2009 ( IP/09/1044). "Internationaliserede domænenavne under .eu, som er vores topdomæneniveau for EU, er et stort skridt hen imod et virkeligt globalt og samtidig lokalt internet. Mange internetbrugere vil komme fra lande, hvor de fleste sprog ikke bygger på det latinske "a" til "z"-alfabet, og de vil naturligt nok gerne bruge deres egne skrifttegn," sagde Viviane Reding, der er EU-kommissær for informationssamfundet. "Lanceringen af internationale domænenavne under .eu vil i endnu højere grad opfylde behovene i et flersproget og multikulturelt Europa." Internationaliserede domænenavne (IDN) er  internetdomænenavne, som indeholder andre tegn end de 26 bogstaver i det latinske "a" til "z"-alfabet, tallene "0" til "9" og tegnet "-". Hidtil kunne man ved registrering af domænenavne under .eu kun bruge dette begrænsede tegnsæt, men nu kan der bruges en lang række forskellige tegn, som benyttes i de forskellige officielle EU-sprog. Kommissionen besluttede, at EU-topdomæneniveauet .eu skulle kunne indeholde skrifttegn fra alle de officielle EU-sprog ( IP/09/1044 ). Dette gøres muligt ved hjælp af internationaliserede domænenavne. Det vil nu være muligt at registrere navne under ".eu" med brug af skrifttegn som f.eks. "à", "ą", "ä", "ψ" eller "д". Borgere, virksomheder og organisationer i EU vil kunne registrere domænenavne skrevet med andre skrifttegn end de latinske, hvilket er meget vigtigt for sprog såsom græsk og bulgarsk. Også de, som taler spansk og baskisk, kan registrere navne med "ñ", mens fransk-, portugisisk- og katalansktalende mennesker kan bruge "ç". Flersprogetheden har været et meget vigtigt aspekt af .eu, siden der i 2006 blev åbnet for registreringer. I forskrifterne er det f.eks. fastsat, at registreringen af .eu-domænenavne og meddelelse af beslutninger om registrering bør kunne foretages på alle EU's officielle sprog. Det fastlægges også, at der skal kunne registreres domænenavne med alle de officielle sprogs alfabetiske skrifttegn. Næste skridt Fra og med i dag vil navne, der registreres under .eu-topdomæneniveauet, nyde fordel af internationaliserede domænenavne. I navnet europa.eu er ".eu" f.eks. topdomæneniveauet, mens "europa" er det navn, der er registreret under topdomæneniveauet. Kommissionen arbejder også på hurtigst muligt at få indført varianter af det internationaliserede topdomænenavn for .eu (f.eks. "eu" med græske eller kyrilliske skrifttegn). Kommissær Viviane Reding underrettede den administrerende direktør for ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), Rod Beckstrom, om Kommissionens planer på Internet Governance Forum i november ( IP/09/1717 ). Når ICANN godkender internationale topdomænenavne for .eu, vil de personer i EU, som ønsker at registrere et navn, kunne registrere en hel webadresse med deres egne skrifttegn (dvs. både "europa" og ".eu"). Baggrund .eu er EU's topdomæneniveau, der er oprettet af EU, men drives af den private nonprofitorganisation EURid . Dette konsortium af belgiske, tjekkiske, italienske, svenske og slovenske registreringskontorer startede driften af .eu i 2005. Hidtil er der registreret mere end 3 millioner .eu-domænenavne ( IP/09/536 ). Flere oplysninger: MEMO/08/218   Annex Ten largest top level domains by number of registered domain names (as of 30 September 2009) TLD Number of registered domains .com 82 467 859 .de 13 077 091 .cn 12 545 589 .net 12 477 730 .org 7 840 201 .uk 7 826 095 .info 5 282 857 .nl 3 523 290 .eu (*) 2 991 205 .biz 2 370 874 Source: EURid   Number of .eu domains by country (as of 30 September 2009) Country Number of .eu domains Austria 76 846 Belgium 91 334 Bulgaria 10 420 Cyprus 52 795 Czech Republic 87 382 Denmark 38 166 Estonia 8 146 Finland 15 389 France 267 678 Germany 922 344 Greece 26 231 Hungary 29 822 Ireland 50 311 Italy 164 049 Latvia 5 599 Lithuania 9 499 Luxembourg 26 929 Malta 3 759 Netherlands 417 892 Poland 163 465 Portugal 11 986 Romania 20 003 Slovakia 19 849 Slovenia 6 605 Spain 71 529 Sweden 75 452 United Kingdom 309 766 Source: EURid     Growth of .eu domains 2007-2009 by country of residence of registrants Country Growth of .eu domains 2007-2009* Austria + 17 % Belgium +  9 % Bulgaria + 87 % Cyprus - 42 % Czech Republic + 49 % Denmark -  8 % Estonia + 35 % Finland + 20 % France + 39 % Germany + 7 % Greece + 28 % Hungary + 36 % Ireland + 82 % Italy + 20 % Latvia - 23 % Lithuania + 73 % Luxembourg + 87 % Malta - 81 % Netherlands + 15 % Poland + 60 % Portugal +  9 % Romania + 41% Slovakia + 56 % Slovenia + 44 % Spain + 17 % Sweden - 21 % United Kingdom - 18 % EU + 10 %   *from 31.12.2007 to 30.09.2009. Source: EURid