IP/09/510
Bruxelles, den 31. marts 2009Miljø: EU - 30 år med
fugledirektivetEU's første miljølovgivning,
fugledirektivet, fylder 30 år tirsdag den 2. april. Denne lovgivning er et
af de største resultater, der er opnået med EU's miljøpolitik, og
den er særdeles vigtig i EU's kamp mod tab af biodiversitet.
Fugledirektivet har på afgørende vis bidraget til at vende nedgangen i
antallet af Europas mest truede fuglearter, især gennem nettet af
særligt beskyttede områder. Takket været Den Europæiske
Unions, de nationale regeringers og naturfredningsorganisationernes
målrettede initiativer til at føre direktivet konkret ud i livet er
fremtiden for mange fuglearter nu blevet lysere. Dette gælder blandt andet
for skestorken (Platalea leucorodia), havørnen (Haliaeetus albicilla) og
den iberiske kejserørn (Aquila adalberti). I dag er der oprettet
næsten 5 000 særligt beskyttede områder, der dækker
mere end 10 % af EU's landareal. De er en integreret del af det
økologiske net Natura 2000. Fugledirektivet er et glimrende eksempel
på fælles ansvar og samarbejde mellem de 27 medlemslande i
EU.
Miljøkommissær Stavros Dimas udtalte: "Fugledirektivet er en af de
store succes'er i EU's miljøpolitik. Det er vores engagement i bevarelsen
af den globale biodiversitet, der kommer til udtryk i dette direktiv. Fugle er
ikke kun smukke i sig selv og en uvurderlig del af vores naturarv, de er
også gode tegn på miljøets vitalitet. Direktivets høje
normer har været til umådelig gavn for de vilde fugle i Europa. Der er
stadig store opgaver, der skal tages fat på, for at det kan sikres, at
fuglebestandene forbliver livskraftige. Fugledirektivet er lige så vigtigt
i dag, som det var for 30 år siden, og det vil stadig være
retningsgivende for EU's politik vedrørende biodiversitet i årene
fremover."
Fugledirektivet – en succes
Tredive år efter vedtagelsen af fugledirektivet er det stadig den
vigtigste del af EU's lovgivning om beskyttelse af fuglene i Europa. Det er
også en af EU's mest vellykkede miljøpolitikker.
En undersøgelse i tidsskriftet Science har bekræftet, at
fugledirektivet i høj grad har bidraget til, at nedgangen i bestandene af
nogle af de mest truede fuglearter i Europa er standset. Det skyldes i vid
udstrækning udpegelsen af særligt beskyttede områder, at det er
gået bedre for arter som madeirapetrel (Pterodroma madeira),
krøltoppet pelikan (Pelecanus crispus) og dværgskarv
(Phalacrocorax pygmaeus). Et net af næsten 5 000 særligt
beskyttede områder dækker mere end 10 % af Europas landområde og
en væsentlig del af kystområderne. 
Fugledirektivet er et glimrende eksempel på et vellykket internationalt
samarbejde. Da det blev vedtaget i 1979, bestod EU kun af ni medlemslande. I dag
samarbejdes der på tværs af hele det udvidede EU, og der er oprettet
særligt beskyttede områder i alle 27 medlemslande. De samme regler for
fuglebeskyttelse gælder i hele EU, og Kommissionen foretager en streng
kontrol af gennemførelsen af disse regler og lægger om nødvendigt
sag an mod medlemslandene.
Fugledirektivet anerkender vigtigheden af en fornuftig balance mellem
menneskelige aktiviteter som jagt, fiskeri og landbrug og naturen. Det er
sandsynligt, at meget af det landområde, der er omfattet af
Natura 2000-nettet, forbliver privat ejendom, men der lægges vægt
på, at forvaltningen af disse områder forbliver bæredygtig,
både økologisk og økonomisk.
Kommende udfordringer
Selv om der er gjort fremskridt, er presset på de mere end 500 vilde
fuglearter i EU stadig stort. De seneste videnskabelige undersøgelser
viser, at 43 % af de vilde fuglearter i Europa enten er truet eller er udsat for
kraftige fald i deres bestande. Dette er en stor udfordring for
fuldførelsen af Natura 2000-nettet, herunder den del, der omfatter
kystområderne. 
Der er også et stort behov for større beskyttelse af bestandene af
almindelige fuglearter, der er afhængige af landområder.
Ændringer i landbrugspolitikkerne har ført til et bekymrende fald i
antallet af fugle i landmiljøerne. Antallet af disse fugle er faldet med
omkring 50 % siden 1980. Selv om disse bestande nu er ved at blive stabiliseret,
er det nødvendigt at intensivere bestræbelserne for at indarbejde
kravene vedrørende fuglebeskyttelse i landbrugspolitikken og i andre
politikker, så bestandene af vigtige fuglearter som dværgtrappe
(Tetrax tetrax) og engsnarre (Crex crex) kan gendannes. 
Det vilde fugleliv er symptomatisk for de belastninger, herunder
klimaændringerne, som biodiversiteten er udsat for. Det er allerede
tydeligt, at udbredelsen af nogle fuglebestande er ændret. At sikre, at der
overlades tilstrækkelig med plads til naturen, og at beskyttelsen af
fuglearterne følger med klimaændringerne, er vigtige fremtidige
udfordringer.
Fugledirektivet bidrager også til, at EU overholder sine internationale
forpligtelser med hensyn til trækfugle. Da mange fuglearter tilbringer en
del af deres liv uden for Europa, er det nødvendigt, at der samarbejdes med
andre lande langs trækruterne, så bestandene bliver
tilstrækkeligt beskyttet og forbliver levedygtige.
Baggrund:
Fugledirektivet blev vedtaget efter en stigende bekymring over faldet i
bestande af vilde fuglearter i Europa på grund af forurening, tab af
levesteder og ikkebæredygtige aktiviteter. Det skete også i erkendelse
af, at vilde fugle, hvoraf mange er trækfugle, udgør en fælles
naturarv, og at der skal foregå et samarbejde på internationalt plan,
hvis disse fuglebestande skal bevares. 
For
nærmere oplysninger, besøg: 
http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/birdsdirective/index_en.htm