IP/09/560 Bruxelles, den 8. april 2009Kommissionen ajourfører listen over luftfartselskaber, der har forbud mod at flyve i det europæiske luftrumEuropa-Kommissionen vedtog i dag en ajourført liste - den såkaldte sortliste - over luftfartsselskaber, der har forbud mod at flyve i Den Europæiske Union, fordi sikkerheden ikke er i orden. Kommissionen har forbudt seks luftfartsselskaber fra Kasakhstan, et selskab, der er godkendt i Thailand, yderligere et ukrainsk luftfartsselskab og alle luftfartselskaber godkendt i Benin. "Kommissionen vil fortsat føre en aktiv dialog med alle, der er beskæftiget med luftfart, for at sikre, at alle luftfartøjer og luftfartsselskaber overholder de internationale krav til flysikkerhed. Alle passagerer har ret til at føle sig sikre og være i sikkerhed, når flyet letter", udtaler Antonio Tajani, Kommissionen næstformand med ansvar for transport. Den nye liste erstatter den foregående, der blev offentliggjort i november 2008, og den kan læses på Kommissionens websted[1]. Kommissionen har ajourført listen efter fuld enighed i Udvalget for Luftfartssikkerhed. Listen er blevet længere, og der er blevet udstedt driftsforbud på grund af sikkerhedsproblemer mod følgende luftfartsselskaber:Air Company Kokshetau, ATMA Airlines, Berkut Air, East Wing, Sayat Air og Starline KZ (Kasakhstan) One Two Go Airlines (Thailand) Motor Sich Airlines (Ukraine) Alle luftfartsselskaber, der er godkendt i Benin, da Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO) kontroller har ført til negative vurderinger.Kommissionen noterer sig, at der er gjort store fremskridt for sikkerheden i Angola. Kommissionen påskønner den af de angolanske luftfartsmyndigheder udarbejdede rapport om gennemførelsen af korrigerende aktioner og fremhæver, at et hold europæiske eksperter besøgte landet i februar 2008, og at ICAO i oktober 2008 offentliggjorde en sikkerhedsrapport om forholdene i Angola. Indonesien blev i februar 2009 besøgt af et hold europæiske eksperter, og i deres rapport noteres det, at der er gennemført betydelige forbedringer. Kommissionen vil fortsætte de intense drøftelser med luftfartsmyndighederne med henblik på at foretage en ny vurdering af situationen på næste møde i Udvalget for Luftfartssikkerhed. Fra og med i dag forbyder EU altså:Alle luftfartøjer fra Angola, Benin, Indonesien, Kirgisistan, Liberia, Sierra Leone, Swaziland, Ækvatorialguinea, Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Gabon, med undtagelse af Gabon Airlines og Afrijet, der råder over et mindre antal luftfartøjer, der ikke er omfattet af dette forbud. Seksten individuelle luftfartsselskaber: Afghanistan – Ariana Afghan Airlines Cambodja - Siem Reap Airways International+ Den Demokratiske Folkerepublik Korea - Air Koryo Kasakhstan - Air Company Kokshetau, ATMA Airlines, Berkut Air, East Wing, Sayat Air, Starline KZ Rwanda - Silverback Cargo Freighters Sudan - Air West Thailand - One Two Go Airlines Ukraine - Motor Sich Airlines, Ukraine Cargo Airways, Ukraine Mediterranean Airlines og Volare Aviation [1] http://ec.europa.eu/transport/air-ban/