IP/09/ 1574 Bruxelles, den 23. oktober 2009 Ny civilsamfundsplatform til fremme af flersprogethed Der blev i dag holdt konstituerende møde i Bruxelles for e n ny civilsamfundsplatform til fremme af flersprogethed. Hovedformålet med platformen er at fremme en permanent dialog mellem Kommissionen og civilsamfundet om de forskellige aspekter af politikken for flersprogethed. Medlemmer af platformen er bl.a. repræsentanter for uddannelses- og kultursektoren og medierne samt en række civilsamfundsorganisationer som f.eks. Madridklubben og Yuste Foundation. " Man kan ikke overvurdere, hvor vigtigt sprog er, når det gælder sammenhængskraften i samfundet og indsatsen for at fjerne hindringerne for integration" , sagde kommissær Leonard Orban ved præsentationen af platformen. Civilsamfundsplatformen til fremme af flersprogethed kommer til at fungere som et forum for udveksling af bedste praksis for medier og kulturorganisationer og for alle, der beskæftiger sig med ikke-kompetencegivende uddannelser. Formålet er at tilskynde til en offentlig debat om, hvordan man bedst kan få flere til at beherske flere sprog. Hovedmålgruppen for platformens virke er unge, der har forladt skolen i utide, folk under erhvervsuddannelse, ældre medborgere samt indvandrere. Platformen vil også udarbejde forslag, der skal behandles af de nationale regeringer som led i deres samarbejde om flersprogethed inden for uddannelsessektoren. Erhvervsplatform for flersprogethed Den 22. september 2009 oprettede Kommissionen et lignende tematisk forum for erhvervslivet med inddragelse af erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, handelsorganisationer, handelskamre, handelsfremmende organisationer, skoler og myndigheder med ansvar for uddannelse. Baggrund Sprogets rolle i relation til sammenhængskraften i samfundet og indsatsen for at fjerne hindringer for integration er et spørgsmål, som Europa-Kommissionen følger nøje. I Kommissionens meddelelse fra 2008 om flersprogethed blev der slået til lyd for, at der skulle oprettes en civilsamfundsplatform til fremme af flersprogethed og tværkulturel dialog. Som led i det europæiske år for kreativitet og innovation 2009 har Kommissionen gjort opmærksom på, hvordan sprogkundskaber kan fremme social og individuel velfærd. Liste over medlemmer af platformen EEE-YFU -Youth For Understanding Federation of European Publishers RECIT -Réseau européen des centres internationaux de traduction littéraire ACT - Association of Commercial Television in Europe Culturelink Network Literature Across Frontiers EFIL - European Federation for Intercultural Learning CEATL -Conseil européen des associations de traducteurs littéraires CMFE Community Media Forum Europe Yuste -Fundación Academia Europea de Yuste FUEV - Föderalistische Union Europäischer Volksgruppen EUROPEAN WRITERS’ COUNCIL EAEA -European Association for the Education of Adults CEPI - European Coordination of Independent Producers European Theatre Convention EBLUL – Eurolang Brussels ECA - European Council of Artists EPC - European Publishers Council ALTE - European Projects Officer EEU -Eŭropa Esperanto-Unio Club of Madrid Brussels Office European Association for Terminology The European Forum for Vocational Education and Training (EfVET) EUROCLIO – European Association of History Educators EUNIC Brussels aisbl ISSA - International Step by Step Association Mercator Network of Language Diversity Centres ECSWE - European Council For Steiner Waldorf Education EFNIL - European Federation of National Institutions for Language Yderligere oplysninger: IP/08/1340 : Kommissionen ønsker sprogpotentialet udnyttet fuldt ud (18.9.2008) Indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende en civilsamfundsplatform til fremme af flersprogethed http://ec.europa.eu/education/languages/news/news3577_en.htm Europa-Kommissionens websted om at udnytte det fulde potentiale af sprogene i Europa: http://ec.europa.eu/education/languages/news/news2853_en.htm Erhvervsplatform for flersprogethed: http://ec.europa.eu/education/languages/news/news3639_en.htm Kommissær Orbans websted: http://ec.europa.eu/commission_barroso/orban/index_en.htm